ROCK`N`ROLL !

Det var engang i forrige århundrede – men dog i slutningen af det -  at jeg for første gang traf Lars Lilholt og det band som min kammerat Stig Ibh og jeg gav navnet Leif Pillergok band.
Det var nemlig i en periode af vores liv, hvor vi satte spørgsmålstegn ved alt herunder givne navne. Selv blev jeg kaldt for Hit-Vagn – så tog man sig automatisk sammen så ingen blev fristet til at skrive ens navn med et S foran.
Og Stig hed for øvrigt slet ikke Ibh men Christensen – og hvad så ?
Stig og jeg havde fået job hos muskelsvindlerne, som arrangerede Grøn Rock-tur – en lillebror til den store Grøn koncert –turne. Vi skulle være konferenciers og blandt dem vi skulle præsentere var altså Lars Lilholt med band.
Ikke lige det navn – mente Stig og jeg  - der klingede mest af den rockNroll vi tilbad på det tidspunkt. Var der ikke andre mere cool bands muskelsvindlerne kunne og burde have valgt ? bands med lidt spidsere støvler, lidt skarpere bakkenbarter og lidt mindre Ålborg  ?

Det skulle vise sig at konferencierne skulle dele omklædningstelt med bandet – fint nok hvis vi  kunne vi få en skriftlig garanti for at vores huskesedler og konferenciersko ikke blev borte mellem fodrangler og rokoko-tøj som vi af en eller anden grund mente var en naturlig del af Lars Lilholts tour-udstyr.

Som sagt var jeg i en periode af mit liv, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved alt. Det betød jo så at man engang i mellem måtte finde sig i at få svar der var anderledes end det man formodede.
Ja, måske endda svar som betød at man måtte revidere fordomme det ellers var bekvemme at bevare.

Et af de svar jeg fik på grøn rock turneen var at rockNroll ikke sidder i støvlespidser eller skarpe bakkenbart-snit og at Ålborg snildt kan være mere cool end andre danske byer.

Lilholts orkester var langt mere rockNroll end de andre acts der medvirkede på den grønne tour i ført tidens støvler og stilsikre bakkenbarter.
Lars ændrede f.eks dagligt ellers skudsikre sætlister for at udfordre skæbnen og formodentlig også for at videre-uddanne sig selv i faget  ”Forholdet mellem optrædende og publikum”.
Orkestret var det band der til enhver tid var med på den værste – både på men også bag scenen og i det hele taget trivedes en frugtbar uforudsigelighed mellem konferenciers og band, mellem band og publikum og i bandet internt. Det var endnu en ”summer of change” og Lars skal absolut have sin del af  æren for at sommeren også dette år bar på positive forandringer.

Derfor havde jeg godt luret at Lars nok turde at udsætte sig selv og sit band for at lade et Lykkehjul bestemme sætlisten under Århus Festuge. Og jeg vidste også at chancen for at der kunne komme nogle forrygende nætter ud af den umulige opgave at spille mandag og tirsdag nat absolut var til stede. For er der nogen i dansk rockNroll inc. der har modet, lysten og dannelsen som skal til – ja så er det Lars. Hvilket han til fulde beviste i Festugens Spejltelt.
Og jeg vidste at det var muntert krukkeri at Lars skulle nødes af væddemål for at sige ja – jeg ved jo af erfaring, at han ikke styrer udenom ægte musikalske udfordringer.
Det kan godt være jeg ikke er lige vild med alle sangene fra mandens katalog – men jeg har dyb respekt for måden han bestyrer dem på og for de valg af Joker-sange han har ny-oversat. Jeg har drillet Lars med at der manglede sange af Donna Summer på Lykkehjulet. Men lur mig om ikke han allerede er i gang med at nyoversætte Love to Love you, baby.

PS:
For en god ordens skyld: Der var en tendens hos et af bandets medlemmer til at svinge med sin ”pillergok”, når der skulle tages fotos til den interne scrapbog, der var den direkte anledning til navnet Leif Pillergok band.  

Jens Folmer Jepsen er direktør for Århus Festuge.
Biografi