Forside
Nyheder
Turplan
Diskografi
Tekster & noder
Bandet
Lyd & video
Fotoalbum
Merchandise
Bonusområde
Lilholts Klumme
Prinsens side
Døssings dagbog
Månedens gæst
Booking
Presserum
Arkiv
Gear
Andre aktiviteter
International
LLB på MySpace
LLB på YouTube
Smukkere med tiden
Læn dig ud mod en opvind.
21-02-06

Der findes to sange jeg ikke kan holde ud. Den ene er ” Vi voksne kan også være bange” og den anden er ”Flyv ikke højere end vingerne bærer.” De gir mig kvalme. Det er da først når børn oplever deres forældre blive rigtig bange at de mister deres tryghed. Det skal man ikke spøge med, og slet ikke synge i flæng omkring et lejrbål. Jeg har altid overfor mine børn kørt stilen; ” far kan det hele og er den bedste og stærkeste i verden, så slap du af min dreng (eller pige) og leg videre.” Jeg har også altid påstået at jeg var den smukkeste i verden, men den opponerer de hurtigt imod, og det er så i orden.
Selvfølgelig finder de ud af en dag, at det er løgn, og at far hverken er den bedste eller stærkeste, men da er de forhåbentlig så store, at de kan flyve selv.
Lykkes bedrageriet har man gjort sine børn en stor tjeneste.
Den anden sang ” flyv ikke højere end vingerne bærer” er den store dumme hyldest til middelmådigheden. Ved jorden at blive tjener os bedst., du skal ikke tro du er noget, og stikker du snotten for langt frem, bliver du bare forkølet. Janten på vers. Sagen er jo at vi kan flyve, i hvert fald i tanken, og at det er langt at foretrække at holde hinanden oppe end nede.

Derfor ville jeg lave en lejrbålssang, der sagde det modsatte af de to kvalmende.

Omkvædet gav sig selv. Bare en lille omskrivning og der står

Flyv endelig højere end vingerne bær`
Ved jorden at blive gør dig bare sær
Gå op imod vinden,
når det bider i kinden,
er du kommet nær

Fugle der skal i luften går op mod vinden og finder de termiske opvinde. Samme princip gælder for svævefly.
Men tilbage til min nye lejrbålssang.
Jeg kan godt se historien minder lidt om myten om Ikaros. Han får to nye vinger af sin far, og sammen undslipper de uhyret i labyrinten i Knossos på Kreta. Og så alligevel. Ikaros får formaninger om ikke at flyve for højt, for så smelter vokset i vingen og han styrter i havet. Hvilket sker. Så der er sgu også for meget jante over ham. Selv om det selvfølgelig er rigtigt. Man skal bruge fornuften, og brændte vinger er her masser af. Bare se jer omkring.
Men det skal vi ikke fokusere på, nej vi vil fremad, opad, få nye ideer og stå på hinandens skuldre. Mine unger skal turde tro på sig selv og at det umulige kan lade sig gøre.
Blot vi ikke glemmer, at ømheden mellem os, altid vil være det vigtigste.

Melodien er enkel som en lejrbålssang skal være. Den har Eskild Dohn skrevet. Og indspilningen er ligeså enkel bygget op om et par af hans akustiske guitarer. Singlen kommer ud til radioerne og til salg i netbutikken en af dagene.

Flyv endelig højere end vingerne bær´.

Læn dig ud mod en opvind
og tænk så frit du kan.
Det´ det pureste opspind
at der er noget der ikke tænkes kan

Lad dig bare beruse
af fart og højdeskræk
henover haver og huse
ja vi flyver endnu længere væk

        Flyv endelig højere end vingerne bær´
        ved jorden at blive gør dig bare sær
        gå op imod vinden – når det bider i kinden
        er du kommet nær.

er livet i labyrinten
uoverskueligt?
Kan du få øje på splinten?
Er det svært at trække vejret frit?

Så kan det hjælpe at svæve
som en albatros.
Du vil ryste og bæve,
når du hæver dig op over os

        Flyv endelig højere end vingerne bær´ …..

Blot du husker at solen
kan brænde vinger af.
Stik ikke noget under stolen
brændte vinger er her masser af

Flyv endelig højere end vingerne bær´ …..



Klummearkiv - klik på overskriften for at læse mere.
Youtube godbidder 05-01-10
Når jeg for vild gik jeg mod det sted musikken lød 11-06-09
Gloria til højre i Lysternes Have. 26-04-09
Jokerne 03-11-08
Freja. 05-04-08
Victoria. 29-12-07
Julefred. 13-12-07
Turen 2007 er slut 17-09-07
Vi bevæger os og bliver bevæget. 03-05-07
Fløjte. 09-01-07
Solen er så rød mor. 01-11-06
Onkel Christian. 25-07-06
Den 25. time og den herreløse hund. 14-06-06
Klargøring. 12-04-06
Læn dig ud mod en opvind. 21-02-06
Gamle Hest. 10-01-06
Renæssanceåret. 05-11-05
Håber vi bliver stjerner i vores eget liv. 30-05-05
Udskiftninger i truppen. 13-03-05
Rottefængeren. 28-02-05
Gad vide hvad det er, Mohamed synger? 20-10-04
Hvad kommer først? 01-09-04
De tredelte takter. 10-08-04
Og tiderne de skifter. 01-07-04
Skål for samarbejdet mellem engle og klovne. 27-05-04
Alkymibowling 09-05-04
 
Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld afmeld
Næste livejob
Engparken

Hornsyld
6. august 2010 20:30
Info Køb billet
Aktuel udgivelse
Info Køb
Nyeste single
Søg på siden
Søg