Nyhedsbrev April 2016

Så er der ikke længe til at De lyse nætters orkester alias Lars Lilholt Band drager ud i landet til 30 stemningsfyldte koncerter. 
Se turplanen her http://www.larslilholtband.dk/tourplan/
LarsLilholtBand sommer16 2 reduced

Hele landet genopdagede Lars Lilholt efter hans overbevisende optræden i efterårets seersucces Toppen af Poppen, og siden har der været fuld fart på den gamle folk-rocker.
Lars Lilholt Band er i topform efter en helt fantastisk akustisk folkemusiktur i februar-marts,
hvor samtlige 15 koncerter var udsolgte og både publikum og anmeldere var begejstrede.

Gaffa i 5 stjernet anmeldelse:  Det var ganske enkelt fremragende – stor sangskrivning, sprudlende spillemandskunst og horisontudvidende historiefortælling. Nu glæder jeg mig bare til at gense De Lyse Nætters Orkester …   http://gaffa.dk/anmeldelse/105102

Fyens Stiftstidende i 5 stjernet anmeldelse:  Man kan diskutere, om han er blevet smukkere med alderen, men han er en fremragende sangskriver og en distinkt sanger, der omgivet af dygtige musikere til fulde fortjener fem stjerner.   http://www.fyens.dk/kultur/Tobaksgaardens-trolddom/artikel/2954195

Op-øvningen til årets sommerturné er i fuld gang. Udover den sædvanlige kerne bestående af Tom Bilde (bas) Eddi Jarl (trommer) Gert Vincent ( guitar) Kristian Fogh (tangenter) og Lars Lilholt selv, er turnetruppen i år udvidet med korsangerne Lærke Lilholt Hansen og Anne Rørbæk Olesen. 
Lærke har flere gange gennem tiden optrådt med sin far og bandet. Blandt andet på Storytellerturen i 2007 og sidst til en 3 generationers koncert med far og farfar på Vitskøl kloster for TV-nord sidste år. Anne Rørbæk Olesen og Lærke har igennem 10 år dannet kor-par i København i bandet The Ladykillers. De to Ladies er cool og yderst velsyngende og bandet glæder sig til at præsentere dem landet over.
I lighed med sidste år lægges blæserne i kompetente hænder. Marika Thinggaard Andersen spiller atter fløjte, saxofon og klarinet der i et samspil med bandet udvider orkestrets lyd. Violin, fløjte, sax og klarinet ovenpå en heavy rockbund høres ikke andre steder på de danske scener.

På den succesrige indendørs storytellertur spillede bandet hele den nye cd Amulet. En del af disse sange vil også komme med på sommerens repertoire, selvfølgelig sammen med flere af de ældre som eksempelvis Den hvide dværg, Café Måneskin og Onkel Christian. Og mon ikke et par af Lars’ fantastiske fortolkninger af f.eks. Shaka Loveless og Stine Bramsen fra efterårets succesfulde Toppen af Poppen, også vil kunne opleves.

Albummet Amulet fik de bedste anmeldelser i mange år.

Ekstrabladets Thomas Treo: Lars Lilholt er på toppen
Spillemandens velklingende nye album 'Amulet' vibrerer af ungdommelig virkelyst.

BTs Henning Høgh: Rigtig musik med rigtige mennesker. Dén kliche dukker altid op ind i mit hovede, når jeg sidder med et Lars Lilholt-album i hånden. Og ’Amulet’ lever i den grad op til mit indre reklame-slogan. Fem stjerner – Lars Lilholt I topform.

Og I Politiken jublede Kim Skotte: Lilholt rammer sit eget toppunkt flere gange på ’Amulet’. ’I en gade gik jeg engang’ med svensk sommernatsmelodi fra Dalarna og Oh Land som duetpartner er ren midnatssol på flaske. ’Sammenholdet er forbi’ rammer plet som skildring af det samspilsramte provinsliv, hvor det er lige før, »Dagli’Brugsen drejer den sidste nøgle om.
Selvsamme Politiken fejrede Lilholt og bandet med 6 sider temareportage. Fik du ikke læst den så følg linket http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2871615/lars-lilholt-jeg-slap-for-at-blive-voksen/

Youtube links:
Så ånder vi ind fra Amulet https://www.youtube.com/watch?v=xT3w_HejTuU
Country Tomgang fra toppen af poppen. https://www.youtube.com/watch?v=EgN91AT-YDg

Vi, De lyse nætters orkester og crew, glæder os til sommeren. 

20 gæstebilletter til forpremieren i Vejle Musikteater kommer i spil til faste nyhedsbrevslæsere. Mere om dette når tiden nærmer sig.

Ingen sommer uden Lilholt 
- som man i årevis har reklameret for koncerten på Aalborgs største udendørs amfiscene Skovdalen

Vi ses derude

Team Lilholt